Oprindelse af Ringens Navn

"Medhustruerne og medhustruerne tjener kongen med høflighed. Den kvindelige historiker registrerer solen og månen og giver dem en ring til at rykke frem og trække sig tilbage. Når et barn er født, bruges månen og månen til at trække sig tilbage med en guldring; en, der tjener som vognmand, går ind med en sølvring og bærer den på sin venstre hånd "Kejseren holder den på sin højre hånd. Uanset hvor stor eller lille den er, er den optaget som en metode." Dette er Han Maohengs anmærkning til "Yi Wo Tong Guan" i "The Book of Songs·Beifeng·Jingnu". Dette citeres ofte i akademiske kredse for at forklare oprindelsen af ​​navnet "ring".
For eksempel siger "Gamle kinesiske kostumer og skikke": "Hvorfor skal et tilbehør som en ring kaldes en ring? Lad os starte med betydningen af ​​ordet 'Jie'. Ming-dynastiets "Sanyuzubi" optegner: ' I dagens verden, guld og sølv bruges som ringe og placeres mellem kvinders fingre, som kaldes ringe ifølge "Poesi"-notatet: "I oldtiden, konkubiner og Medhustruer kom til kejseren med høflighed. Den kvindelige historiker registrerede solen og månen og gav dem ringe. At rykke frem og trække sig tilbage. Når barnet er født, trækkes månen tilbage med en guldring; når herskeren har ansvaret, lægges han i venstre hånd med en sølvring; når linealen har ansvaret, placeres den i højre hånd. Hvis sagen er lille eller stor, vil den blive registreret som en dharma. "Ring" betyder, at den kommer fra sig selv.'" "Dictionary of Modern Chinese Word Names" citerer også en passage svarende til ovenstående og siger: "På menstruationsdagen bærer konkubinen en ring for at angive, at hun ikke kan have sex med kejseren. Ringen er 'Stop'". Der er også "ring" og "ring" elementer i "Chinese Dictionary", som også citerer ovenstående udtalelse.
Faktisk kan ikke kun udtrykket "ring" forklares med dette. Andre navne for ringe er også afledt af dette og kan forklares deraf. Bare på grund af de forskellige perioder har den samme ornament "ring" forskellige navne.
Ordet "ji" i "Shuoji", "Shuowen·Yanbu" siger: "ji, 疋." Afsnitsnote: "Så, hver bog er skrevet som en bog. ... 狋, dagens ord er skrevet som en bog, hvilket betyder at vide ved at dividere bogen. "Hånd" og "note" er kombineret for at forklare, at "hånd seddel" er "et mærke båret på hånden til skelnen og identifikation." I forbindelse med citatet ovenfor markerer ringens mærke "konkubinegruppen." Medhustruens fremmarch og tilbagetog er enten at kontrollere eller at kontrollere."
Ordet "Yue" i "Yuezhi" er fra "Shuowen·Bu": "Yue betyder at binde rundt om fingrene." Så "Yuezhi" betyder "at lave en aftale med fingrene og binde dem om fingrene". Så hvorfor skal vi "forene tingene med fingrene"? Grunden til denne praksis er faktisk at bruge objektet som et "mærke". Objektet er et symbol, der bruges af medhustruerne og medhustruerne for at undgå tabuer.
Ordet "huan" i "drivring" og "zhihuan", "Shuowen·Yubu": "Huan, bi også. Kød er som en ring." "Bi" refererer her til hullets diameter og omkreds. "En jade jade med samme bredde", "kød" og "god" er i forhold til "en jade jade med et ringformet hul". "Ydersiden af ​​hullet kaldes kød, og indersiden kaldes godt." Fra nu af kaldes alle "ringformede" ting "jade". ring". Så "drivring" og "fingerring" er "ringe båret på fingrene." Gamle kejsere besluttede, om de skulle være heldige eller ej, baseret på deres forskellige bæremetoder.
Ordet "Dai" i "Dai Zhi", "Shuowen·Renbu": "Dai, Gengye." Duan Yucais notat fra Qing-dynastiet: "Enhver, der udveksler et ord med et andet, kaldes Dai...enhver, der bruger forskellige ord til at udveksle ord, kaldes Dai" "I oldtiden måtte medhustruer og konkubiner ikke tale om menstruation, så de brugte praksis med at "bære ringe" til at udtrykke det implicit for at undgå kongens held. Derfor kan "mening" forstås som "en ornament". bæres på fingeren for at erstatte menstruationsbegivenheder."